Skuespillerinden Emma Watson var smukt og sexet klædt, da Lancome promoverede sit kosmetik-mærke i Hong Kong.
Emma Watson er en britisk skuespillerinde, som blev kendt for sin rolle som Hermione Granger i Harry Potter-filmene. Efter optagelserne på den sidste Harry Potter-film, klippede Emma sit hår kort.
Siden har hun været i modeverdens søgelys og har bl.a. været kampagnemodel for Burberry. Hun er også selv meget interesseret i mode og sidder på forreste række til diverse modeshows.
Emma Watsons outfit
Emmas look er fortryllende og sexet på samme tid. Hendes frisure og den palliet besatte kjole med tylskørt får hende til at ligne en lille fe, imens de røde læber og den åbne ryg giver looket et frækt udtryk.
Kjoler og bluser med åben ryg er blevet meget populære, og har i denne sæson næsten udkonkurreret de nedringede kjoler og toppe. En kjole med åben ryg kan være mindst lige så sexet, hvis ikke mere sexet, end en kjole med dyb udskæring.
Skal du til middag eller fin fest er den åbne ryg en god måde at vise hud på, uden at det bliver for vulgært og uden at brysterne havner på tallerkenen.
Den åbne ryg kræver dog en BH uden stropper. Jeg kan anbefale en BH fra Freebra som er af silikone og kan bruges flere gange.
Emma har hverken øreringe eller halskæde på, hvilket skaber øget opmærksomhed omkring hendes ansigt og specielt de postkasse-røde læber.
Røde læber er en skønhedsklassiker og er specielt blevet in igen inden for de seneste år. Ønsker du et mindre frembrusende udtryk, kan den røde læbestift sagtens påføres med spidsen af din finger og dermed kun give en smule farve.
| NELLY EVE – MEGAN DRESS | Nelly.com | ||
| AWEAR – LACE PLEATED DRESS | Nelly.com | ||
| FREEBRA – STRAPLESS BRA SILICON | Nelly.com |
Emma Watson til promotion-arrangement for Lancome,